Puttekluden

Barnets trofaste følgesvend

Skabt af vintagestof, syet med kærlighed, og masser af gode tekstiler og bånd, som stimulere barnets taktile og visuelle sans. 

Den bedste barselsgave/ dåbsgave eller gave til de kommende forældre.

Mere end blot en putteklud

Puttekluden er mere end blot en blød putteklud.

Hver putteklud er unik. Puttekluden er sammensat af håndplukkede og nøje udvalgte vintage tekstiler, og hvert enkelt putteklud er syet af mig i mit værksted.

Puttekluden er mere end en putteklud fordi:

♥ De forskellige farver og mønstre stimulerer barnets  visuelle sans.

♥ De forskellige stofstrukturer: blød, glat, med struktur osv. stimulerer barnets taktile sans, altså følesans.

♥ De forskellige bånd dækker barnets behov for at nulre.

Køb Puttekluden her

Puttekluden kan købes på webshoppen i forudbestemte farvesammensætninger.

Puttekluden koster 699 kr. inkl. fragt

Designet specielt til dig

Ønsker du en putteklud med bestemte farvenuancer og specefikke farver på bånd?

Kunne du også godt tænke dig, at barnets navn er broderet på?

Intet problem smile

Jeg laver også putteklude på bestillling.

En specialdesignet putteklud koster 899 dk.kr.

Er du interesseret kontakt mig på:

stine@altdetimellem.dk / 42 57 09 18

Grøn omtanke

Puttekluden er skabt af vintage stof og genbrugsstof. Noget af det har jeg arvet, andet har jeg fundet i diverse genbrugsforretninger, andet igen skabt af tøj, der har udtjent sit formål.

Der findes nemlig stof nok i verden, og vi behøver ikke producere en masse nyt, for at sy nye lækre ting.

Stoffet og puttekluden er vasket med Astma og allergi godkendt vaskemiddel, uden skyllemiddel.

Historien bag puttekluden

 

Min førstefødte kom vi til at give den vane, at hun skulle holdes i hånden, når hun skulle sove, så hun kunne nulre kødet mellem pege- og tommelfinger Det er en virkelig dårlig strategi…!

Den mellemste kastede sin kærlighed på kaninskind. Og de er også vældig bløde at putte og nulre med, men også virkelig upraktiske blandt andet fordi de jo ikke kan vaskes.

Min yngstes trofaste, alleraller bedste og uundværlige puttegenstand blev hende lille dunpude, blandt andet fordi hun elskede at nulre vaskeanvisningerne. Men de kan blive temmelig klamme, sådan nogle puder uden betræk og besværlige at vaske og tørre.

Det var i årene efter, at jeg første gang kom på ideen til puttekluden. Fuld af gode “vaskemærker” der kan nulres og ikke mindst vaskbar.

Siden har ideen udviklet sig til også at handle om at stimulere babyen og barnets taktile og visuelle sans.